|
Indenrigs- og Sundhedsministeriet varetager opgaver vedrørende folketingsvalg, folkeafstemninger, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd samt valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Ministeriet administrerer også den statslige partistøtteordning og er sekretariat for Valgnævnet og Valgbarhedsnævnet.
Det næste folketingsvalg
Ifølge grundlovens § 32, stk. 1, vælges Folketingets medlemmer for 4 år. Det næste folketingsvalg skal derfor afholdes inden 4 år efter det sidste folketingsvalg, som fandt sted den 13. november 2007.
Statsministeren kan dog inden for denne periode til enhver tid udskrive valg.
Valg til kommunalbestyrelser og regionalråd i 2009
Tirsdag den 17. november 2009 blev der afholdt valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.
Afstemningsresultaterne er endvidere offentliggjort på Danmarks Statistiks hjemmeside:
Du finder endvidere valgresultater for de enkelte kommuner og regioner på KMD's valgside, www.kmdvalg.dk.
|